»Regeringen havde kun ét mål for øje. Det var at bringe Danmark gennem pandemien så godt som muligt«. Sådan lød ’undskyldningen’ på statsministerens pressemøde, umiddelbart efter at Minkkommissionen havde udgivet sin rapport. Dette blev akkompagneret af den sædvanlige strygerkoncert fra regeringen om, at de havde reddet danskerne fra at dø af en livsfarlig virus. Covid-19 ligger allerede så langt tilbage i mange danskeres hukommelse, at Mette Frederiksen benytter enhver lejlighed til at minde os om, at hendes benhårde styring gjorde, at vi alle sammen reddede mormor, og at frihedsrettigheder i den forbindelse er noget billigt lort, man kan suspendere i den højere sags tjeneste. De udvidede rettigheder, som staten havde under epidemiloven, sjuskeriet i lovarbejdet og folketingspolitikere, der nærmest ikke blev inddraget, alt dette måtte vi tilgive hende. Fordi de var under et hårdt pres, og hastigheden var altafgørende.
Lad os nu vende os mod en anden af sidste måneds store nyheder. Den rigsretsdømte Inger Støjberg lancerede Danmarksdemokraterne, designet til det sandkagespisende segment af jyder, der starter omkring Næstved og strækker sig ud til Vestkysten. Jylland er som bekendt en sindstilstand og ikke så meget et stykke geografi.
