Ifølge Ingeniørforeningen vil Danmark om ti år mangle 16.000 sosu’er, 16.000 personer med en lang samfundsfaglig uddannelse og 13.000 ingeniører. Og allerede i dag findes der ikke en eneste arbejdsløs it-specialist, sygeplejerske eller elektriker, ligesom manglen på fængselsbetjente er akut. Nævn en profession, og du kan være så godt som sikker på, at der i 2030 vil være mangel på dem.
Oven i de dystre fremskrivninger er årets ansøgertal til velfærdsuddannelserne netop blevet offentliggjort. I forhold til 2019 har 23 pct. færre ansøgt om at blive pædagog. For lærere og socialrådgivere gælder det henholdsvis 14 pct. og 20 pct. færre ansøgere, mens hele 32 pct. færre har ansøgt om at blive sygeplejerske.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

