Når Mette Frederiksen inden længe trykker på den store forkromede valgknap, bliver danskerne kastet ud i en valgkamp på et tidspunkt, hvor der ikke har været flere opstillingsberettigede partier i 35 år. Noget tilsvarende kan desværre ikke siges om partiernes medlemstal.
I dag er det nemlig blot 2 procent af danskerne, der er medlem af et parti – ca. 135.000 mennesker. Det er altså en meget lille del af befolkningen, der tegner de danske politiske partier og har indflydelse på deres retning: Hvad de skal mene, hvem de skal samarbejde med, og hvem der skal opstilles til valg.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

