Den offentlige forargelse over Simon Spies er stor efter DR’s dokumentarserie, der vel ikke har fortalt os andet end det, vi godt vidste. Der er sådan en modus i disse tider, at man ved at tage afstand kan træde frem og vise, hvem man er – eller hvem man i hvert fald ikke er. Men overrasker det i virkeligheden en eneste sjæl, at Simon Spies – ud over at være en fremragende forretningsmand – også opførte sig som et dumt svin? Hvis vi virkelig er overraskede, så er vi måske alt for dårligt i kontakt med vores eget menneskelige potentiale for råddenskab – det selvsamme potentiale, som Spies altså ikke formåede at håndtere.
Det var jo ikke en anden tid dengang. Det er nøjagtigt den samme tid nu. Mennesket bærer som altid med sig evnen til at skabe smukke ting, til at gøre godt og til at lindre. Men i mennesket er også et potentiale til ondskab, selviskhed og vold. Det er heldigvis ikke os alle, der systematisk har mishandlet unge kvinder, men der findes intet menneske, der ikke jævnligt gør eller siger noget, der sårer eller ødelægger noget for andre. Hvis man tænker om sig selv, at sådan er man bestemt ikke, så bør man sende sit selvbillede til kemisk rens.
