Overlæger flygter i stor stil’, står der i overskriften på en artikel på Politiken.dk. Artiklen deles flittigt på de sociale medier og i debatkredse med masser af muskel- og hjerteemojis. Den tager også fat i et emne, som unægtelig er vigtigt. Artiklen forsømmer dog også i mine øjne en kernejournalistisk opgave, som er at stille sig kritisk over for de informationer, der skænkes plads til.
Jeg har debatteret psykiatri længe, og jeg er kommet dertil, hvor jeg kan opsummere min største tvivl omkring det danske psykiatriske system med ét eneste spørgsmål: Er det lægefagligt dominerede, hospitals- og ambulatoriebaserede system med en patologiserende lidelsesforståelse det bedste system, vi kan udtænke til at hjælpe psykisk lidende? Altså sagt mere mundret: Giver det mening at bibeholde et system, hvor det er lægerne og lægefagligheden, der definerer psykisk lidelse som sygdom, der skal symptombehandles?
