Der er nok at tage hul på ved det kommende folketingsvalg. Lige fra gaspriser, inflation og et overophedet boligmarked. Man kunne håbe, at politikerne alligevel formår at omfavne det store problem med de dalende ansøgertal inden for uddannelser til den offentlige sektor. Om det er sygeplejersker, pædagoger eller lærere. De mangler alle sammen. Og det er naivt at tro, at det går i sig selv, hvis ikke der sker drastiske handlinger på området.
Flere anklager de unge for at være uddannelsessnobbede og mangle samfundssind. Men kan man klandre de unge for at vælge en fremtid, hvor økonomi, arbejdsforhold og work-life-balance går op i en højere enhed? Kan man fortænke de unge i at ville arbejde med noget, hvor de ikke bliver reduceret til en udtømmelig ressource?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
