De nedskæringer, som den kollektive trafik står overfor, er et stort problem. Ikke kun for de passagerer ude i landområderne, der risikerer at få frataget deres bus, og hvor det vil få stor betydning for dem i dagligdagen, da de ikke længere vil kunne komme til og fra job, uddannelse eller fritidsinteresser.
Under min egen valgkamp til regionsrådet i 2021, snakkede jeg med mennesker, som har fået omlagt deres rutebil til flexbus, og hørte, hvilke problemer det har medført. Det kan være, at bussen slet ikke kommer, eller at den kører ad omveje for at hente flere passagerer, hvilket fører til, at unge mennesker kommer for sent i skole. Det er ikke gennemtænkt at skifte en pålidelig bus ud med noget, du ikke kan regne med.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

