Egentlig er vi kun halvvejs gennem bisættelsen, men præstens beretning om Elisabeths liv bliver afbrudt af enkemanden på første række: »Om Elisabeths og mit liv skal der ikke tales her. Jeg har mistet hende hver dag de sidste 16 år. Tårerne er grædt«. Manden udvandrer fra kirken og tager direkte til en fin restaurant, hvor han betror sin yngre elskerinde: »Jeg føler en lettelse«.
Hvis scenen virker bekendt, så er det, fordi den stammer fra komedien ’At klappe med én hånd’ (2001), der egentlig handler om, at enkemanden, spillet af Jens Okking, leder efter en voksen datter med tilhørende barnebarn. Konen Elisabeth optræder kun i filmens første scener. Selv om hun egentlig bare er lam efter en bilulykke, er hun sengeliggende uden en eneste replik, for Elisabeths funktion er at dø, så filmens plot kan komme i gang.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

