’Kvinde, liv, frihed’, ’Mand, fædreland, velstand’. Det er slogans, der er blevet råbt højt af iranerne i og uden for Iran, siden den unge Mahsa Amini døde i moralpolitiets varetægt i september.
Handler protesterne om det tvungne tørklæde? Ja, det gør de – og om meget mere end det. Det handler om fundamentale rettigheder, der i årtier, hvis ikke århundreder, har været undertrykt i Iran. Den iranske befolkning har kæmpet for repræsentation og forfatningssikrede rettigheder siden det 19. århundrede. Det er en befolkning, som har kæmpet for frihed fra både egne despoter og udenlandske imperialkræfter, Rusland, England og USA.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
