Valgdagen er en festdag for demokratiet. Sådan er det hver eneste gang, vi sætter vores kryds. Glædeligt er det også, når vi efter et valg kan gøre status og konstatere, at sammensætningen af det nye Folketing og overdragelsen af magt sker i fred og fordragelighed. I en tid, hvor mistilliden til de politiske institutioner fylder stadig mere i den offentlige samtale rundtom i verden, står demokratiet i Danmark grundlæggende stærkt.
Men opbakningen til vores system er ikke kommet af sig selv. Demokratiet fungerer kun, når befolkningen har tillid til det. Når borgerne føler, at det politiske system er gennemsigtigt og reelt er udtryk for borgernes vilje. At magten ikke lukker sig om sig selv.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
