Socialdemokratiets ambition om at danne en regering hen over midten handler om magt og om at beholde magten. Det kan ske ved at isolere den grønne venstrefløj og cementere spliden i blå blok ved at indlemme Venstre i en kommende regering.
Desværre bliver en af de største tabere ved den manøvre klimaet. For hvis Danmark får en regering hen over midten, sættes den helt nødvendige klimaindsats og de seneste tre års grønne landvindinger med stor sandsynlighed over styr. Det vil være et utilgiveligt svigt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


