Det er almen viden, at naturen er i ubalance. Det har den af naturlige årsager altid været. Det, der er kommet til i min levetid, er erkendelsen af vor egen arts voksende påvirkning af denne balance. En påvirkning, der udløses af en lang række forhold: overforbrug, rovdrift, overbefolkning, manglende viden og vilje.
I begyndelsen af 1970’erne var bestanden af rensdyr i egnen omkring Søndre Strømfjord i Grønland omkring 100.000. En svir for jægerne i Kangâmiut, der hvert år i september hentede store fangster. Men det fik en brat ende. Ikke på grund af jagten. Men fordi de mange dyr gnavede vegetationen ned, så der pludselig ikke var den store mængde føde. Mange dyr sultede ihjel, og der var ikke mælk til ungerne. Bestanden kom i ubalance.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

