Jeg kan næppe være den eneste, der er træt af at høre på mediernes ulidelige ’analyser’ bygget på ’kilder tæt på partitoppen’ osv. (altså von hørensagen) og det useriøse fokus på at begå karaktermord på personer frem for at se det politiske perspektiv i, ja, politik.
Nu gælder det selvfølgelig Martin Lidegaard, som knap har sat sig i stolen som partileder, før han nærmest er udsat for en hetz af Villy Søvndal’ske dimensioner. Fordi han efter at have deltaget i samtlige seks ugers regeringsforhandlinger minus en dag – altså sat sig meget grundigt ind i både indhold, samarbejdsform, personlige relationer m.m. – tog en beslutning om at ikke at deltage i denne regering.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
