I fremtiden risikerer vi, at færre motionsfriske danskere vælger fitnessmedlemskabet, den personlige træner eller danseskolen til, da priserne kan stige med op til 25 procent. Efter 2022, hvor økonomien for mange danskere blev endnu mere trang, vil de sunde nytårsforsætter og intentioner ikke længere være nok.
Baggrunden for prisstigningen er, at Skat overvejer at øge momsen på undervisning i fysisk aktivitet, et område, der ellers har været momsfritaget i Danmark. Skatteministeriet skønner selv, at det vil betyde, at færre danskere vil melde sig ind i et fitnesscenter. Det kalder på handling, da alternativet er betydelig dårligere folkesundhed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
