Forleden dag begyndte jeg at gå med lampeskærm. En beslutning, som havde været længe undervejs. Ser du, der er jo mange overvejelser, som hører til sådan en drastisk beslutning: Hvor stor skal lampeskærmen være, hvilken farve skal den have, hvilket materiale, form, figur? Og hvor kan man i det hele taget finde lige præcis denne lampeskærm?
Da jeg jo skulle bære lampeskærmen over mit hoved i alle døgnets timer, tænkte jeg, at jeg ville gå efter et klassisk udtryk, som ikke stak for meget ud. Jeg valgte derfor Le Klints plisserede i mellemstørrelse, som, efter at jeg havde prøvet den i butikken, tog det meste af mit udsyn, hvilket jo netop var formålet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

