I ugevis sad jeg i gruppeterapi med andre spiseforstyrrede og talte om at spise creme fraiche til havregrynene og træne mindre. De helt centrale problemer – selvhad og dårligt selvværd – talte ingen om.
Radiovært:Da han sagde, at han havde en spiseforstyrrelse, fik jeg et chok
Lyt til artiklen
Henter...
Jeg husker tydeligt, allerførste gang jeg så ham. Han var gigantisk og fik nærmest fitnesscenteret til at virke alt for småt. Jeg syntes, han var spændende – fascinerende faktisk – og for ikke at virke, som om jeg gloede, smilede jeg pænt, hver gang vi fik øjenkontakt. Jeg fornemmede nok allerede der, at vi havde mere til fælles end de fleste, men det kommer vi tilbage til.
En dag kom han over til mig og takkede mig for at smile til ham. Det skete sjældent, da folk for det meste blev bange og kiggede væk, hvis de fik øjenkontakt med ham. Det blev begyndelsen på et nyt bekendtskab, der førte mange gåture på løbebåndet ved siden af hinanden med sig samt snakke om kost og træning.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
