Siden statsministerens nytårstale har diskussionen om erhvervsuddannelserne bølget frem og tilbage. Hvorfor er der så stort frafald på de byggefaglige uddannelser? Er arbejdsgiverne for dårlige til at favne de unge, er de unge forkælede, eller har eleverne på erhvervsuddannelserne simpelthen ikke de tekniske færdigheder, der skal til for at blive dygtige håndværkere?
Problemet er akut. Frem mod 2030 kommer vi til at mangle 30.000 faglærte i byggebranchen. Problemet bliver forværret af den økonomiske krise, vi står i lige nu. Inflation, voksende renter, stigende materialepriser og problemer med at få varerne leveret til tiden har skabt en giftig cocktail i byggeriet, hvor mange projekter er sat på pause. Usikkerheden betyder, at mange virksomheder overvejer en ekstra gang, om de skal ansætte en lærling, som kræver kræfter og oplæring, når nu opgaverne svinder ind.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
