Flere unge skal efter endt folkeskole starte på en erhvervsuddannelse. Det er et udtalt mål blandt politikere og i regeringen. Vores samfund har brug for elektrikere, buschauffører, mekanikere, grafikere, frisører og murere for at løbe rundt. Problemet med manglende arbejdskraft inden for håndværksfagene vil kun vokse sig større, hvis vi fortsætter, som vi hidtil har gjort. Når unge i dag afslutter 9. eller 10. klasse, bliver de ikke i væsentligt omfang guidet i den rigtige retning. De står som forvirrede, usikre unge mennesker med hele verden foran sig og tænker, at de skal træffe en beslutning, som vil være afgørende for resten af deres liv. Der lægges et pres på dem, som afholder dem fra at vælge, hvad der føles rigtigt lige nu og her, og det er oplagt at vælge den gymnasiale uddannelse, som er et nærliggende og bekvemt valg, selv om det langtfra altid er det bedste. Når det så er sagt, tror jeg ikke kun, at det er her, vi finder roden til problemet.

Politiken kunne tidligere på måneden skrive om tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, som viser, at inden for 12 udvalgte erhvervsuddannelser har omkring hver fjerde elev, som påbegyndte sit hovedforløb i 2018, fået afbrudt sin uddannelsesaftale eller skolepraktik i 2021. Frafald er et generelt problem på erhvervsuddannelser, hvor omtrent fire ud af ti elever stopper inden endt uddannelse. Tallet for gymnasiale uddannelser er blot 15 procent.