Der er mange gode grunde til at hævde, at håndværk og boglighed er forbundet. For det første ved vi fra læringsteori, at håndens arbejde er sammenvævet med intellektuel problemløsning og indsigt. For det andet eksisterer der et uheldigt hierarki mellem det boglige og det akademiske, hvor det håndværksmæssige ufortjent tillægges mindre værdi og intellektuel tyngde. For det tredje er de håndværksmæssige erhverv i dag fyldt med skriftlighed i form af teori, manualer, rapporter m.m.

Men selv om håndværk og boglighed er forbundet, er det heller ikke det samme. Da jeg var ung, studerede jeg musik, fordi jeg var optaget af at lære et håndværk. Jeg brugte mange timer ved klaveret, noderne og guitaren. Da jeg skulle skrive mit afsluttende speciale, vidste jeg ikke meget om, hvordan man skriver opgaver. Det var et nyt håndværk, jeg skulle lære. I dag er jeg bedre til at skrive end spille guitar. Boglighed og musikudøvelse er hverken direkte forbundet eller direkte modsætninger. Snarere er begge aktiviteter udtryk for et håndværk, der skal læres via øvelse.