Stadig flere desperate forældre rækker ud til os for at få hjælp, fordi de ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Engang var det børnefødselsdage, koloni med klassen og en tur i svømmehallen, som familierne måtte undvære. I dag har inflationen og energikrisen revet tæppet væk under deres økonomi, og de kæmper for mad på bordet og for at kunne betale elregningen, medicinen og huslejen.
1. marts vil en del af Danmarks allerfattigste familier opleve, at der går færre penge ind på kontoen. for da stopper udbetalingen af det midlertidige børnetilskud, der hidtil har hjulpet de allerfattigste børnefamilier. For den enlige mor på kontanthjælp med et barn drejer det sig om 1.282 kroner.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

