Med SVM-regeringens tiltag om afskaffelse af store bededag øjnes et tillidsbrud og sprække i Socialdemokratiets kulturpolitiske fundament og dermed idéhistoriske identitet. Som kulturpolitisk debattør og organist i den danske folkekirke har jeg været nødsaget til at overveje mit medlemskab og engagement i partiet, da varetagelsen, herunder bevaring, af den danske kultur og partihistoriske selvforståelse desværre er blevet forsømt af topledelsen på Christiansborg.
Det er muligt, at Socialdemokratiet i beslutningsprocessen herom at blevet låst i et kompromis med de øvrige regeringspartier, Venstre og Moderaterne. Men det kan i så fald stadig undre, at det markant stærkeste parti med statsministerposten ikke har kæmpet imod helligdagsafskaffelsen. Konklusionen må være, at S som minimum selv har en aktiv rolle i fødslen af ideen.
