Tillykke, du er færdiguddannet! Det et ikke mere end nogle uger siden, at jeg stod med blomster i den ene hånd og champagne i den anden. I dag er blomsterne visne – ligesom tilværelsen – og de eneste bobler, der er tilbage, stammer fra mit raseri, der dagligt koger over.
Velkommen til velfærdshelvedet forklædt som aktiveringskurser, velkomstmøder og et virvar af modstridende regler. Dagpengesystemet er vist den gængse betegnelse for dette helvede.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

