Kønskvoter i bestyrelser har fået medvind. 19 lande har eller barsler med kønskvoter i bestyrelser, og det samme gør en række amerikanske delstater. Kommercielle bestyrelsesposter er ansvarspådragende og kræver færdigheder, som kun få har, og i bestyrelser giver de færdigheder tit dårligere afkast end i et job. I fremtiden vil vi ganske sikkert se flere kvinder tilegne sig færdigheder, som gør dem til relevante og rentable bestyrelseskandidater, men det er ikke godt for hverken virksomheder, samfund eller kvinderne selv at tvinge virksomheder til at se på, hvad folk har mellem benene frem for mellem ørerne.
Tidligere indførte den amerikanske aktiebørs Nasdaq en regel, der kræver, at børsnoterede selskaber skal have mindst én kvinde i bestyrelsen. Californien vedtog også en lov i 2018, der kræver, at virksomheder med hovedkontor i staten skal have mindst én kvinde i deres bestyrelse. Californien kræver nu, at virksomheder med seks eller flere bestyrelsesmedlemmer, skal have mindst tre kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Sådanne tiltag er næppe i overensstemmelse med den amerikanske forfatning, men indtil videre er det ikke blevet testet. Hvorvidt kønskvoter i Danmark er i overensstemmelse med vores rettigheder såsom ejendomsret og næringsfrihed, er heller ikke undersøgt, og vi bør frygte, at det principielle spørgsmål ikke optager politikerne så meget, som det gjorde engang.
