Når man lytter til regeringens syn på dansk økonomi, får man næsten et deja-vu til 2016. Dengang forsøgte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen at fremmane billedet af en brændende platform for dansk økonomi med krav om nye store reformer, der ikke alene skulle »stramme bardunerne«, men som også skulle fremtidssikre samfundsøkonomien. Med sloganet ’Et stærkere Danmark’ blev der afholdt ’topmøde’ på Marienborg med landets fremmeste økonomiske eksperter, topembedsmænd, erhvervsledere og arbejdsmarkedets parter mv. Det indtryk, der efterfølgende stod tilbage, var dog ikke, at dansk økonomi var ramt af krise eller stod over for gigantiske udfordringer, og de mange reformer, Løkke ønskede, blev heller ikke efterfølgende til noget.
Trods manglende nye reformer er status i dag – her 6,5 år senere – at dansk økonomi formentlig aldrig har stået stærkere. Beskæftigelsen er siden maj 2016 steget med ca. 325.000 personer (svarende til 12 procent), uden at der kan spores nævneværdige tegn på overophedning med massivt indenlandsk løn- og prispres til følge. Ledigheden ligger tæt på rekordlavt, og det samme gør langtidsledigheden. Arbejdsstyrken har aldrig været større. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er historisk lavt, og andelen af indvandrere i arbejde er rekordhøjt.
