Er politik hårdt? Ja. Afgjort. Er politik for hårdt? Jeg ved det ikke. Faktum er, at Venstres leder, vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen, er gået på tidsubestemt sygeorlov. Kroppen sagde stop. Det samme sagde lægerne.
Vi kender ikke den præcise grund og har heller ikke krav på at kende den. Men vi ved, at Ellemann slutter sig til gruppen af folketingsmedlemmer, der inden for de seneste år har meldt sig syge. Ida Auken (S), Alex Vanopslagh (LA), Alex Ahrendtsen (DF) og Jacob Mark (SF) trak alle fire stikket i flere måneder med stress som begrundelse.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
