Vi er gået ind i en tid, hvor nye toner sætter dagsorden i musikbranchen såvel som i andre lignende brancher. Gang på gang hører jeg om, hvordan man bevidst undlader at sætte mænd på formandsposter, direktørposter o.l. Det er blevet det nye sort at ansætte en kvinde frem for en mand. Musikbranchen består p.t. af en overvægt af mænd, ca. 80 pct. Det ville være fint med flere kvindelige udøvende musikere, men jeg ser ikke diskrimination som vejen frem.
Autor, foreningen for danske komponister og sangskrivere, har i deres kulturpolitik listet kønsligestilling som det første, dernæst ophavsrettigheder. Koda, som varetager komponisters rettigheder, følger trop i deres retorik. For mig at se er vi ved at miste fokus på bolden.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
