I kølvandet på forliget om inflationshjælpepakken er det blevet diskuteret, om de midler, der er afsat, er blevet retfærdigt fordelt. Ud fra et gængs retfærdighedsprincip vil de grupper i befolkningen, der er hårdest ramt af prisstigningerne, skulle kompenseres mest, men det princip er tilsyneladende ikke blevet fulgt.
F.eks. afsættes knap halvdelen af puljen til fattige pensionister. Det til trods for, at en enlig pensionist uden arbejdsmarkedspension, der bor til leje, ifølge den borgerlige tænketank Cepos har et månedligt rådighedsbeløb efter skat på ca. 15.000 kr., hvorimod en enlig kontanthjælpsmodtager i samme situation kun har 9.500 kr. til rådighed. Alligevel har kontanthjælpsmodtageren ingen udsigt til at få andel i inflationshjælpen og dermed denne opmærksomhed fra samfundet.
