Forfatteren Merete Pryds Helle tilslutter sig fuldt og helt middelklassen i indlægget ’Mere middelklasse til folket’ (Pol. 19.02.). Hun argumenterer via et personligt opgør med sin ungdoms revolutionsdrømme, en kritik af et moralsk syn på klasser samt en gennemgang af det gode arbejde, som udvalgte frontmedarbejdere i velfærdsstaten udfører. Jeg er enig med hende, men mener samtidig, at der mangler en god del analyse for at kunne give et klarere syn på middelklassen.Mere middelklasse til folket
Hvis man inddrager det økonomiske aspekt, udgør livet i velfærdsstaten et centralt område. Den danske stat er på mange måder indrettet til middelklassen, som får virkelig meget ud af den. Og med udviklingen mod bl.a. stadig flere sundhedsforsikringer og øget tilslutning til privatskolerne øges uligheden. Eller som velfærdseksperten ved Aarhus Universitet, Carsten Jensen, sammenfatter: »Den danske stat er uden tvivl i gang med at ændre sig i forhold til den velfærd, den leverer og sikrer. Velfærden bliver målrettet middelklassen i endnu højere grad end tidligere. De lavt uddannede, de marginaliserede, indvandrerne og deres efterkommere vil i fremtiden få mindre velfærd, end de plejede. Til glæde for middelklassen«.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
