Tak til Politikens lederskribent (8. marts) for at sætte de rette ord på behandlingen af de poliopatienter, som nu er smidt ud af deres eget hospital – nemlig »kynisk« og »skammeligt«. Jeg kunne ikke have udtrykt det bedre selv. Og det havde heller ikke haft samme troværdighed, om jeg forsøgte, for jeg er på sin vis part i sagen.
Jeg er nemlig en af de 155 patienter, der er ’afsluttet’ i forbindelse med, at Specialhospitalet har luget ud i de gamle patienter for at få skub i ventelisten og plads til nye (i hospitalets korridorer lyder det) mere indbringende patienter.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
