I disse dage fyldes medierne med analyser af, hvordan den nye SVM-regering har klaret sine første 100 dage ved magten. Det er gammel tradition. Og mon ikke de analyser bærer præg af de ringe meningsmålinger for alle tre regeringspartier, en sygemeldt formand i Venstre og en mildest talt uheldig personsag med Jon Stephensen hos Moderaterne, der både har trukket overskrifter med sin lemfældige omgang med underskrifter, deling af billeder uden samtykke og hårde tilgang til sygemeldte ansatte.
Men at regeringen er kommet ringe fra start overskygges for mig at se af, at oppositionen – eller rettere de to oppositioner – er kommet muligvis ringere fra start. Hverken på den ene eller den anden side af salen er der samling eller retning på oppositionsarbejdet, og det kan blive SVM-regeringens og Mette Frederiksens redning, hvis ikke der bliver rettet op på det.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
