Vi mennesker er nogle formbare sociale skabninger, som udretter forfærdelige ting i uvidenhedens og det negative fællesskabs navn, nogle handlinger mere bevidste end andre. Så kære Haidar Ansari, jeg synes ikke, du bør undskylde for dine homofobiske forestillinger som barn, som du ellers gør i dit brev til mig.
Uden at kende de nøjagtige tal lyder mit bud, at hhv. republikanske kristne, ortodokse russere, Andrzej Duda’ske polaker, Xi Jinping’er og Meloni’er og Bolsonaro’er også er temmelig eller ekstremt homofobiske. Til et foredrag forleden kom en heteroseksuel mandlig hvid gæst hen til mig i pausen og fortalte, at ham og drengene plejede at »udslette svansen«, hvis de fandt en. Og han var opvokset på landet her i Danmark.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
