Energikoncernen Norlys kom ud af 2022 med et overskud på ikke mindre end 4,2 milliarder kroner. Under normale omstændigheder ville det medføre anerkendende nik fra erhvervsjournalister og kommentatorer. Men ikke denne gang. Regnskabet har medført forundring og vrede hos forbrugere og virksomhedsejere, der i perioder har betalt over 9 kroner for en kilowatt-time.
Og Norlys er langtfra alene. Nu viser en beregning, som konsulentfirmaet Ea Energianalyse har lavet, at de danske aktører på elmarkedet satte rekord med en fortjeneste på mere end 20 milliarder kroner på at producere og videresælge el.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

