Det skulle aldrig have været stegt flæsk, der blev kåret til at være vores nationalret. Tag det fra en mand, der har spist mere flæsk, end de fleste fiskere har hevet rejer op i Thyborøn.
Stegt flæsk er uden tvivl en fantastisk ret. Nærmest magisk, når skiverne er sprøde og saftige indeni, og kartoflerne er nye, og sovsen tyk og kan sætte sig på kartoflerne. Mens smagen af frisk dansk persille fylder din mund. Men sådan er det jo ikke, når vi spiser det ude i det danske land. For få steder formår at lave stegt flæsk, vi selv ville servere til gæster i vores hjem. I hvert fald ikke uden at skamme os over det. Der er små perler, men kvaliteten er ofte svingende og nervøsiteten for at tabe en tand på de fleste kroer er store.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


