Sammen med den psykosefremkaldende lancering af energidrikken Prime og de allestedsnærværende Airtox-sikkerhedssko er årets hidtil mest vellykkede stykke markedsføring energiselskabet Andels kampagne ’Det er tid til at ændre billedet på dansk idyl’.
For at beskytte det danske landskab mod vildt vejr og voldsomme vandstigninger, lyder kampagnens budskab, må danskerne justere deres forældede natursyn og gøre plads til vedvarende energikilder i horisonten. De har illustreret det snedigt ved at indsætte vindmøller i kendte danske landskabsmalerier, blandt andet af Eckersberg og Krøyer – to danske kunstnere, som har haft afgørende indflydelse på danskernes forståelse af landidyl.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
