I min ungdom i årene efter Anden Verdenskrig og det følgende skisma mellem de sejrende parter var der megen tale om ’ansvarlige partier’. I deres egen forståelse var det de borgerlige og småborgerlige gamle partier, Socialdemokratiet, De Radikale, Konservative og Venstre. De uansvarlige var først og fremmest Kommunisterne.
Det med ansvarlighed og uansvarlighed var i realiteten et spørgsmål om ideologi. Marx mod de andre. Eller snarere en modsætning mellem på den ene side den vestlige verden, der økonomisk og ideologisk var domineret af USA, og primært Sovjetunionen med Mao Tse Tung rumlende i Kina på den anden side.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
