Et år er gået siden eksplosionerne på Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne. Det er stadig uvist, hvem der står bag dette terrorangreb på den fælleseuropæiske energiinfrastruktur. Forskellige og modstridende versioner af, hvad der skete, bliver kastet rundt i de danske medier. De danske myndigheder, som har fået til opgave at efterforske sagen, har forholdt sig tavse.
Danmark har nægtet at lave en fælles efterforskning af sabotagen sammen med Rusland, som er den mest berørte part. Ydermere har Danmark også modsat sig de fleste anmodninger om juridisk bistand i sagen. Den russiske side modtog kun svar på én forespørgsel. I juni rapporterede den danske anklagemyndighed, at en cylinderformet genstand, der blev opdaget i februar 2023 af Nord Stream AG 2 under en visuel inspektion af Nord Stream 2-rørledningen, var blevet hevet op fra bunden af Østersøen. Den blev identificeret som en tom, brugt røgbøje.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
