Det er positivt, når mennesker, der flygter fra fattigdom, forfølgelse eller krig, bliver velintegrerede og fornuftigt griber de muligheder, de frie europæiske samfund tilbyder. Heldigvis er der rigtig mange eksempler på det.
Desværre er der også for mange eksempler på det modsatte. Det vidner de tyske delstatsvalg 8. oktober 2023 i Bayern og Hessen om. Højrefløjspartiet AfD gik markant frem. AfD, som pæne mennesker uden for Tyskland næppe vil betegne som stuerene, rider på en bølge af utilfredshed med konsekvenserne af de demografiske forandringer, Tyskland har oplevet og stadig oplever. De traditionelle partier har en musketered om, at ingen må regere på AfD-mandater.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
