Krigen i Gaza raser nu på fjerde måned, og de globale reaktioner har sat gang i intense debatter verden over. I Danmark har politikere og meningsdannere ikke undladt at deltage i disse diskussioner. Men den måde, krigen bliver omtalt på, har en alarmerende indvirkning på den psykiske tilstand hos traumatiserede flygtninge. Retorikken har desværre resulteret i en psykisk forværring hos mennesker, der allerede bærer på dybe ar fra krig.
Nogle af de mest foruroligende udtalelser inkluderer statsministerens angreb på en journalist, der spurgte, om hendes sympati også gælder palæstinensiske ofre, og hendes udtalelse om, at Israels ret til selvforsvar »vil betyde nogle ofre«. Disse udtalelser skaber en fornemmelse af uretfærdighed og usynliggørelse af palæstinensere og flygtninge fra krigshærgede områder.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

