Ude på parkeringspladsen foran børnehaven Solsikken ser jeg en mor forsøge at få sit barn ind i bilen. Pigen på omtrent 2 år græder, stritter imod. Moderen krammer og forsøger med alle de kneb, hun har tilbage kl. 16.54, at få sin datter med hjem. Jeg kan genkende pigens gråd fra min søn, Villads. Det er sådan, det lyder, når et barn ikke har mere overskud at give af. Nu er der en voksen til at gribe. Følelserne får frit spil, og selvkontrollen kan endelig slippes.
Jeg sidder til forældrerådsmøde en aften i februar. Mie har kage med. Jeg er særligt optaget af punktet ’personalesituationen’. Det står nederst på dagsordenen. Rekruttering er også på dagsordenen. Nedslående. Det har dette punkt været længe. Hvis vi er heldige, er der én kvalificeret ansøger. Hvis vi er meget heldige, har denne ene ansøger ikke allerede fået andet job i mellemtiden.
