Klokken har lige strejfet 21, og TV Avisen skal til at begynde på en kold januardag. Aftenens hovedhistorie omhandler voldsomme skovbrande i Australien. Brandmænd stormer ind i et rødt ildhav, mens koalaunger ligger og kæmper for livet på motorvejene. Der bliver nævnt tal og statistikker, men nyhedsværten går hurtigt videre til sporten.
Jeg vender målløs snuden mod mit værelse og tænder for min computer. Jeg logger ind på dr.dk. Her er første overskrift: ’Vi presser naturen til det yderste: Fem dyr, vi snart har udslettet’. Mine tanker myldrer, og jeg tænker på, hvor frygteligt det hele er. Alt er håbløst og ligegyldigt. Igen må jeg slukke for nyhederne og ender med at se tomt op i loftet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

