Når der er valg til Europa-Parlamentet 9. juni i år, vil EU opleve det første jordskredsvalg i sin historie. Højreorienterede partier med politikere som Geert Wilders, Marine Le Pen, Jimmie Åkesson og Georgia Meloni i spidsen står nemlig til voldsom fremgang på bekostning af socialisterne og de etablerede partier, og det ser i stigende grad ud til, at valget ender med et reelt paradigmeskifte i forhold til de parlamentariske magtstrukturer i Europa-Parlamentet.
Jeg har den ære at repræsentere den europæiske højrefløjsgruppe Identitet og Demokrati – som foruden DF tæller franske Rassemblement National (Le Pen), tyske AfD, italienske Lega (Salvini), hollandske Partij voor de Vrijheid (Wilders) og mange andre højrefløjspartier – ved de såkaldte spitzenkandidat-debatter, der i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget afholdes mellem de forskellige EU-gruppers kandidater til posten som kommissionsformand.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
