Mit forhold til min kæreste er kontroversielt. Det burde det ikke være, for vi er helt almindelige; skiftes til at skifte bleer og småskændes om, hvem der skal tømme opvaskemaskinen, men der er 28 års aldersforskel mellem ham og mig, og det er nok til, at folk rynker på næsen. Jeg er 22 år og en kvinde, der lever sammen med Jakob Olrik på 51 år, sammen har vi kærlighedsbarnet Noa på 6 måneder. Vi trives med aldersforskellen, har drømme og lever sammen, fordi vi elsker hinanden.
Kærligheden kender ingen alder, hævdes det, og alligevel må jeg forsvare mit valg. Især kvinder ser skævt til mit parforhold og holder sig ikke tilbage med at påpege, hvor galt det vil gå – underforstået, at mine frontallapper ikke matcher min partners, og at jeg er udsat for manipulation fra en voksen mand uden selv at være klar over det.
