12. marts lagde Politiken forsideplads til en ny undersøgelse, der viser, hvad der ville ske, hvis den nuværende fertilitetsrate på 1,5 barn pr. kvinde i Danmark fortsætter i de næste tre generationer. Så vil vi opleve et befolkningsmæssigt styrtdyk fra knap 6 millioner indbyggere i dag til 2,54 millioner i 2100. Nedgangen er betinget af, at indvandringen stopper, og at levetiden forbliver den samme.
Undersøgelsen og de alarmistiske advarsler om store fald i arbejdsstyrke, reduceret velfærd og smadrede lokalområder kommer, samtidig med at vi i Danmark aldrig har været så mange mennesker som nu; at vi ifølge Danmarks Statistik vil vokse til knap 6,6 millioner i 2070; at vores middellevetid vil stige markant i 2070; at et utal af mennesker fra det globale syd vil flytte hertil og bidrage med arbejdskraft, hvis de ellers får lov. Så undersøgelsens præmisser forekommer ret virkelighedsfjerne.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
