Markedet for integrationslitteratur syntes umætteligt. Tidligere politikere og bandekriminelle med rødder primært i Mellemøsten spytter fortællinger ud om en gruopvækkende opvækst præget af følelsen af udenforskab, modborgerskab og bandeliv.
Men er tiden ikke snart moden til, mange årtier efter at de første gæstearbejdere kom til Danmark, at bryde med disse forfattere og debattørers patent på fortællingen om integration? For det virker efterhånden, som om man som etnisk minoritet i Danmark ikke kan gøre anden karriere end at beskæftige sig med integration. Noget, der måske ikke er så motiverende for integrationen af 4. 5. og 6. generation, dem, der langt hellere vil beskæftige sig med økonomi end integration. Men de er nok ikke så spændende for danske medier.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


