Martin Godske beskriver i Kroniken i Politiken 25. marts et lovforslag, som indebærer mere magtanvendelse, som en katastrofe for mange mennesker med udviklingshæmning eller andre former for handikap. Det giver vi ham fuldstændig ret i. Det er et tilbageskridt, og at det hænger sammen med endnu en omgang besparelser, sætter jo virkelig tingene i perspektiv. Der skal altså ikke være nogen tvivl om, at vi er imod magtanvendelse, der tages i brug på grund af besparelser og for få ressourcer.
Vi synes dog, at flere af de meget kritiske reaktioner, som har været bragt i forlængelse af lovforslaget, ikke tager højde for, at ordet magtanvendelse bliver brugt på utrolig mange forskellige måder og i utrolig mange forskellige sammenhænge.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
