Jeg er træt af normerne om, at man som mand skal være stærk og vise, at man godt kan klare alting selv i denne verden. Kommer man til at vise følelser, får man at vide, at man er for følsom og skal blive lidt mere robust, for ellers kan man ikke klare livet som mand. For der er ikke tid til at være sårbar.
Jeg har inden for den seneste uge haft to angstanfald. Det har jeg ikke sagt til nogen af mine venner fra gymnasiet eller nogen andre, for jeg ved, at mine venner ikke ville synes, at det var særlig mandigt, og de ville sige »Du kan godt«. Vores samtale ville ikke dreje sig om, hvordan jeg havde det, men i stedet om, at jeg bare skulle komme hurtigt videre. Vi er nødt til at ændre den stereotype opfattelse af mænd. For som mand tror jeg, at vi har lige så meget brug for, at der er nogen, der spørger ind til, hvordan vi har det, og vi skal blive bedre til at spørge.
