Som etnolog og trendforsker har jeg altid interesseret mig for, undersøgt, kommenteret og observeret mode. Til alle tider har den interesse været stemplet som en smule frivol, som noget, der på mange måder var en lille smule klimafjendtligt, irrelevant og i bedste fald noget, der nok skulle gå over. Mit forsvar har altid været, at der ikke er ret meget, der siger så meget om tid, holdninger og kultur, som den måde vi klæder os i specifikke situationer.
Og netop nu, på et tidspunkt i verdenshistorien, hvor ingen kan undgå at vise holdning, er moden mere relevant end nogensinde før. Derfor må man spørge sig selv: Hvordan får man mænd i alle aldre til at interessere sig meget mere for mode? Hvordan får man en hel nation til at deltage i en samtale om, hvad der er god smag og god stil? Til at spekulere i modens skjulte budskaber?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

