Da daværende socialminister Eva Kjer Hansen (V) i 2005 sagde: »Uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet. Vi skal bare sikre, at uligheden også kommer de dårligst stillede til gode,« sprang en bombe i oppositionen, der forståeligt nok straks lugtede ministerblod.
SF’s daværende formand, Villy Søvndal, krævede hendes afgang, og den radikale Martin Lidegaard mente ligeledes, at ministeren burde overveje sin stilling. SF-formanden foreslog senere, at en ny regering skulle måle sin evne til at skabe lighed på den såkaldte Ginikoefficient – det mest udbredte instrument til at måle lighed med. Ved 0 har alle samme indkomst, ved 100 har en enkelt det hele. Søvndal trak ideen tilbage inden valget. Det har vist sig at være rettidig omhu.
