Tak til Mattias Tesfaye for at holde mig beskæftiget. Debatredaktionens indboks bugner af indlæg om, hvorvidt skærpede karakterkrav skal være adgangsbillet til gymnasiet, hvorvidt taxameterne til gymnasierne er indrettet hensigtsmæssigt, og hvorvidt den nye hpx-uddannelse ender som en spareøvelse.
Debatten handler grundlæggende om, hvilke evner – og dermed hvem – vi ser som værdifulde og anerkendelsesværdige. Det er en magtkamp om, hvem der skal have lov at forfølge drømmen om at klatre op ad samfundets rangstige.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























