Det siger ikke så lidt om oppositionens ambitionsniveau i dansk politik, når en forsøgsordning med skolebespisning til 20.000 ud af små 700.000 folkeskoleelever udråbes til en kæmpemæssig sejr og et forhold, der vil gøre de glade gladere og de melankolske til optimister. For nu er det farvel og tobak til kanelsnegle og hvidt brød med jordnøddesmør og kemisk marmelade. Forude venter et lukullisk dækket bord med struttende fiberrig frokostmamse og ernæringsrigtig lunch. Mundvandet løber, som fossede det fra en norsk elv, og forudskikkelsen af måltidernes inkluderende og hyggeskabende kvalitet bruser som et kor af alle hånde stemmer.
Et åg er fjernet fra børnefamiliernes tyngede skuldre. Og for de kommende generationers vedkommende har man – måske for evigt, som det hedder i mange politikeres yndlingsrocknummer – eskamoteret synet af Stryhns den triste på dyngvådt brød, belagt med industrielt syltede rødbeder, hvilket alle dage har mindet om et dårligt fremkaldt farvefoto af dannebrog i stille vejr efter en byge.
